Om Eve & Me
Mit navn er Frederikke Carney, og jeg står bag Eve & Me Copenhagen.
Jeg startede Eve & Me i 2018, da jeg som nybagt mor ikke kunne finde en løsning til at beskytte gulvet mod madrester under højstolen. Frustreret over at bruge tid på at tørre gulvet flere gange dagligt, satte jeg mig for at designe et underlag, der både var praktisk og passede ind i et nordisk hjem. Resultatet blev et skridsikkert og rengøringsvenligt underlag, der hurtigt blev en favorit blandt børnefamilier.
Responsen var overvældende, og vi voksede fra en lille webshop til at få vores produkter forhandlet i butikker i over 20 lande. Men efter flere år med stor efterspørgsel og ofte udsolgte lagre, besluttede jeg at tage virksomheden tilbage til rødderne. I dag fokuserer vi 100 % på vores egen webshop, så vi kan sikre et stabilt lager og en personlig shoppingoplevelse for dig.
Vores sortiment er siden vokset til at omfatte både højstole- og kontorstoleunderlag samt stilfulde interiørprodukter, der kombinerer funktionalitet og æstetik. Jeg arbejder hver dag for at skabe løsninger, der gør din hverdag lidt lettere – hvad enten det er derhjemme eller på kontoret.
Hvis du har spørgsmål eller bare vil sige hej, er du altid velkommen til at sende mig en mail. Har du allerede handlet hos os, vil jeg gerne sige tak – din støtte betyder meget. 🤎
Kærlig hilsen, Frederikke Carney